Nordic Heat softshell vest -

Derfor gør en varmevest fisketuren længere og mere behagelig

Holder du af at leve livet i det fri og dyrke interesser som fiskeri eller jagt, vil du blive begejstret for en varmevest. Varmetøj fra Nordic Heat giver over fem timers velgørende varme på selv en blæsende eller dybfrossen dag.

Nordic Heat softshell vest -
En varmevest fra Nordic Heat gør fisketuren mere behagelig.

Time efter time med snøren i vandet og ikke andet at tænke over end den næste fisk på krogen. Men begynder du at blive kold, kredser tankerne i højere grad om at komme ind og få varmen. Hører du til dem, der nyder friluftslivet i fulde drag som lystfisker eller jæger i skjul bag et krat, ved du, at fornøjelsen nemt kan få en ende, når kulden kommer snigende i årets kølige perioder. Og du har formentlig tænkt tanken, at nogen burde udvikle tøj med mulighed for at tænde for varmen.

Og netop den tanke har Nordic Heat realiseret. En tøjkollektion, der består af veste, base layer, handsker og såler, er gennem de seneste år blevet et kæmpehit blandt os, der færdes i naturen på alle årstider. Tøjet er optimalt til eksempelvis lystfiskere af tre årsager: Varme, bevægelsesfrihed og kvalitet.

Et klik på varmevesten og du kan koncentrere dig om din hobby
Tøjet fra Nordic Heat har indbyggede varmezoner, hvorfra varmen spreder sig til resten af kroppen. Vesten er eksempelvis designet med tre varmezoner, hvor tynde kulfibertråde er vævet ind i stoffet på brystet og ryggen. Netop disse områder er centrale for vores kropstemperatur og velvære. Og desuden er denne placering optimal i forhold til cirkulation af varme til hele kroppen. Et enkelt tryk på kontrolknappen på vestens bryst får batteriet til at opvarme de fine kulfibertråde. Resultatet mærker du i løbet af få øjeblikke: en lun og behagelig varme fra vesten opvarmer din efterhånden kolde krop. En fantastisk nem måde at forlænge fisketuren på – lad tankerne kredse om fisk i stedet for kulden og den kolde vind.

Slut med lag-på-lag som en michelinmand
Det med at klæde sig efter vejret er i princippet en fin tommelfingerregel, men i praksis noget af en udfordring i det omskiftelige danske vejr. En gammel klassiker er lag-på-lag-metoden afsluttet med en god, solidt polstret jakke. Man står jo meget stille på en fisketur, og derfor er tøjet helt afgørende for de gode oplevelser. Problemet er bare, at man nemt kan føle sig som en michelinmand og vralte rundt med flere lag tøj på. Og det at bukke sig ned og samle noget op i fiskekassen planlægger man sig ud af, så man ikke skal gøre det flere gange end allerhøjst nødvendigt. Men med en varmevest kan du skippe flere lag tøj og måske helt lade den polstrede jakke blive hjemme. Stor bevægelsesfrihed er et must i naturen. Ikke mindst for lystfiskere og jægere, der skal være varme og fuldstændig klar, når dyret viser sig.

For meget tøj tynger fornøjelsen
En varmevest i softshell eller quilt er syet i et højteknologisk materiale, som både er åndbart og smidigt. Vesten virker som en windbreaker og er samtidig vandafvisende. Med andre ord får du præcist den kvalitet, som du forventer af din outdoor-beklædning. Med Extreme Comfort Technology er den traditionelle tykke isolering udskiftet med hårfine mikrofibre og tillader på den måde en langt større bevægelsesfrihed end med traditionelle tykke trøjer og jakker. For meget tøj bliver let en hæmsko for det aktive friluftsliv. I sig selv er varmevesten et behageligt mellemlag – og bliver det koldt, tænder du for varmen. Temperaturen kan reguleres i tre trin med lav, mellem og høj varme i én og samme lette vest.

Kvalitetstøj kan tåle at blive brugt
Som friluftsmenneske er tøjets kvalitet afgørende. Det skal virke, og det skal have en pasform, så du ikke bemærker, du har det på. Tøjet fra Nordic Heat er designet og syet til at blive brugt – igen og igen. Varmesystemerne, der gør fisketuren lun og rar, er ikke blot testet af massevis af friluftsmennesker, selve tøjet er også fremstillet, så det kan holde til at blive brugt i årevis. Faktisk kan det medfølgende batteri oplades mindst 500 gange. Og du kan naturligvis købe ekstra batterier til at have med i reserve.

Varmetøj inderst inde
Nordic Heat har udviklet en serie af varmetøj i den høje kvalitet, som sportsfolk og fagfolk kræver af deres beklædning og udstyr. Serien består blandt andet af veste til både mænd og kvinder og en base layer, to-delt langt undertøj, med indbyggede varmezoner. I base layer er varmezonerne fordelt i lysken, på knæene, over lænden, ryggen og brystet. Som lystfisker eller jæger kan base layer være et glimrende alternativ til en varmevest, hvis man ønsker at have sin specialdesignede hobby-beklædning yderst. Teknologien i det lange undertøj er det samme som i varmevesten, hvor der er indvævet fine kulfibertråde. Kontrolknappen til regulering af varmegraderne er placeret, så den er let tilgængelig selv med en trøje eller jakke udenpå.

 

En tur i baljen er intet problem
Selv som rutineret lystfisker eller jæger er der altid en risiko for at falde i vandet eller blive overrasket af en regnbyge, så du bliver gennemblødt fra yderst til inderst. Både varmetøj og batteri fra Nordic Heat kan imidlertid sagtens tåle en tur i vandet. Det eneste elektronik, der er i tøjet, er batteriet, som svarer til det, du har i din mobiltelefon. Nordic Heat bruger udelukkende 7,4 Volt, som er lavspænding, så det er ikke muligt at få stød, når du har tøjet på.

 

Varmehandsker med touch scrren-funktion
Får du ligesom tusindvis af andre frilufts- og sportsfolk hang til varmetøj, skulle du også tage og prøve handskerne med indbygget varme. Handskerne fra Nordic Heat fås i en kraftig vinterudgave og en tyndere variant med touch screen-kompatible fingerspidser, som giver dig mulighed for at betjene din smartphone uden at fryse fingrene.

Leave a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *