Førende producent af varmetøj
Hos Nordic Heat har vi en passion for livsudfoldelse – for at give mennesker friheden til at gøre det, de elsker, uden at lade kulden begrænse dem. Siden 2012 har vi været dedikerede til at udvikle og forfine batteriopvarmet tøj, og i dag er vi stolte af at være Europas førende producent på området. Vores produkter bliver brugt af alt fra håndværkere og jægere til sportsfolk og eventyrere – og endda af Tom Cruise i Mission Impossible 8.
Fra klodsede batterier (år 1998) til high-tech varmetøj
Vores rejse begyndte dog langt tidligere. Tilbage i 1998 stiftede vores grundlægger for første gang bekendtskab med batteriopvarmede handsker. Dengang var batterierne store og klodsede og holdt kun 15 minutter – men alligevel var det en revolution, der viste potentialet i teknologiens udvikling.
Som passioneret trollingfisker har vores grundlægger selv oplevet de bidende konsekvenser af kulde. Utallige fisketure endte med hvide, følelsesløse fingre og en afbrudt hobby, simpelthen fordi kulden tog overhånd. Det måtte kunne gøres bedre! Med den mission blev Nordic Heat skabt, og vi har siden været drevet af en vision om at give folk frihed til at bevæge sig og nyde deres aktiviteter – uden at fryse.
Holder folk i gang – fremfor at sidde stille
Vores batteriopvarmede tøj er ikke bare til komfort – det holder folk aktive og giver dem friheden til at gøre det, de elsker, uanset temperaturen. Det betyder, at jægere kan blive længere i skoven, håndværkere kan udføre deres arbejde uden kuldepåvirkning, og sportsfolk og eventyrere kan nyde deres hobby året rundt. I stedet for at sidde indenfor bag en skærm, giver vores produkter folk mulighed for at leve deres liv uden at lade kulden begrænse dem.
Mere varme – større varmezoner
Nordic Heats produkter skiller sig markant ud ved at have de største varmezoner på markedet. Hvor mange andre løsninger kun opvarmer små områder, har vi designet vores tøj til at give maksimal dækning og effekt. Derfor kommer vores produkter altid med vores egne batterier på 7.4V eller 12V, der er udviklet specifikt til at kunne levere strøm nok til de store varmezoner.
Almindelige powerbanks på 5V er ganske enkelt ikke kraftige nok til at drive vores varmezoner – og det er netop forskellen, der gør Nordic Heat til den bedste løsning for dem, der virkelig har brug for at holde varmen.
Fokus på innovation, kvalitet og bæredygtighed
Vi designer og udvikler alt vores batteriopvarmede tøj i tæt samarbejde med ingeniører og specialister. Vores produkter fremstilles på ISO-certificerede fabrikker, hvor 80 % af energien kommer fra grønne kilder, og hvor personalet har gode arbejdsforhold, mindst på højde med europæiske standarder.
Hvert eneste produkt gennemgår en grundig kvalitetstest og sikkerhedskontrol, inden det forlader fabrikken. Vi tester både varmeeffekt, materialekvalitet og batterisikkerhed, så vores kunder trygt kan stole på, at de får et produkt, der er sikkert, pålideligt og holdbart. Det er ikke en proces uden omkostninger – men vi accepterer intet kompromis, når det gælder kvalitet og sikkerhed. Det betyder, at vores produkter måske ikke er de billigste på markedet, men at vores kunder kan stole på, at de får den bedste løsning til at holde sig varme og aktive, sæson efter sæson.
Varmetøj til outdoor, sport, professionelt brug og velvære
Vision
Branchens bedste varmetøj
Som pionerer inden for batteriopvarmet beklædning arbejder vi målrettet for at levere:
- Den bedste kvalitet
- Den højeste varmeeffekt (7.4v og 12v)
- Det bredeste sortiment i størrelser og modeller
- Innovation i særklasse
- Kundeservice i verdensklasse
Nordic Heat er skabt af en passion for livsudfoldelse – og vi er stolte af at give folk muligheden for at nyde deres arbejde, hobby eller hverdag uden at blive begrænset af kulde.
📞 Kontakt os: +45 2717 0000
📧 Mail: service@NordicHeat.dk


Fiskere og jægere er vilde med tøj med varme fra Fredensborg
Læs Pressemeddelelse om Nordic Heat fra Fredensborg Kommune:
https://fredensborg.presscloud.com/csp/vocast/message.csp?KEY=720948584293398
På besøg hos Nordic Heat i Fredensborg. Fra venstre Aage Andersen fra Fredensborg Handels- og Håndværkerforening, Alex Berg Eiding og Maria Borg fra Nordic Heat (bemærk de små knapper på venstre bryst, hvor man tænder og indstiller varmen), Lars Søndergaard og Thomas Lykke Pedersen, hhv. udvalgsformand og borgmester.
Med et lille tryk på knappen på venstre bryst aktiveres de små varmetråde i tøjet, så kulden i kroppen hurtigt forsvinder. Det er populært hos fiskere, jægere, ryttere og mange andre, som arbejder eller dyrker deres hobby udenfor i alt slags vejr.
Nordic Heat i Fredensborg har derfor stor succes med at sælge deres specialdesignede tøj, hvor de mange små kulfibertråde opvarmes via et lille genopladeligt batteri.
Ægteparret Maria Borg og Alex Berg Eiding står bag Nordic Heat, som startede op i 2012, hvor man bl.a. fik etableret et godt forhold til den bedste leverandør:
“Vi har over årene udviklet et tæt og tillidsfuldt samarbejde med de forskellige fabrikker, hvor vi konstant udvider og forbedrer kollektionen så den passer til kundernes ønsker og behov. Her er sikkerhed og kvalitet vores højeste prioritet”, siger Alex Berg Eiding.
Borgmester Thomas Lykke Pedersen og udvalgsformand Lars Søndergaard var med på virksomhedsbesøget – og begge var imponerede over produkterne:
“Det er fascinerende at se, hvordan en virksomhed som Nordic Heat vokser og udvikler sig, fordi man formår at holde en tæt kontakt til både leverandør og kunder, så alle oplever kvalitet og værdi”, siger Thomas Lykke Pedersen.
“Nordic Heat er et godt eksempel på en innovativ familievirksomhed, der finder sin egen plads på et marked, som ellers er præget af få kendte og meget store producenter af outdoor-beklædning”, siger Lars Søndergaard.
Kontaktinformation
Borgmester Thomas Lykke Pedersen (A), tlf. 25 29 19 42
Udvalgsformand Lars Søndergaard (V), tlf. tlf. 22 24 98 27