Du har nogle gange brug for mere end et godt drive på golfbanen for at holde kulden væk i forårs- og efterårsmånederne. En varmevest giver dig varme med et enkelt tryk og dermed mulighed for at kunne koncentrere dig fuldstændig om det næste slag i stedet for at skulle spekulere på, om du lige kan nå hen i bilen efter en ekstra jakke inden næste hul.
Koncentration og mental parathed er afgørende for en god dag på golfbanen. Derfor kan selv de mindste forstyrrelser have negativ indflydelse på, hvordan dit spil fungerer. Som for eksempel en bidende kulde, der går gennem marv og ben – eller en svedperle på panden, der fortæller dig, at du har fået for meget tøj på og derfor har fået det alt for varmt, selv om temperaturen måske ikke siger sommer. Med en varmevest kan du løse begge problemer på én gang.
Varmevesten løfter dit spil - måske
En softshell eller quiltet varmevest fra Nordic Heat giver dig nemlig en hurtig og nem måde at få ekstra varme på de dage, hvor en kølig vind blæser, eller hvor solen endnu ikke har fået ordentligt fat til at skubbe temperaturen opad på golfbanen. Med et let tryk på kontrolknappen på vestens bryst tænder og regulerer du varmen. Med tre varmeindstillinger finder du præcist det niveau, du har behov for. Så snart, du har fået varme nok, slukker du på samme knap, så du undgår at blive overophedet, når svinget sidder lige i skabet, og den ene birdie efter den anden bliver noteret på scorekortet. En velgørende og behagelig varme er en fantastisk hjælp til at løfte spillet på golfbanen – og resten kan du selv tage æren for.
For meget tøj hæmmer bevægelsesfriheden
En anden udfordring for golfspillere er ofte, at de koldere måneder får os til at tage alt for meget tøj på: Der kan være ventetider ved næste tee, og vinden holder jo ikke pause. Udfordringen er, at man let får varmen, når man slår sine slag og bevæger sig rundt på banen, mens man hurtigt bliver kold igen, når man får sit spil sat på standby, fordi holdet foran ikke holder tempoet. Varmevesten løser begge udfordringer, fordi et enkelt tryk på knappen både kan tænde og slukke for varmen i vesten. Dermed kan man hurtigt tilpasse varmen det niveau, man har brug for. Med varmetøjet på støder du ikke ind i problemer med for meget tøj, der som bekendt hæmmer bevægelsesfriheden. Lag på lag på lag kan nemt betyde dårligere slag på banen, fordi kroppen ikke er i rigtig balance, og fordi man kommer til at fokusere på, hvor dårligt jakken og de underliggende lag sidder under slaget, der burde føre dig direkte op på greenen. Varmevesten er lavet af et eksklusivt tyndt materiale, der giver dig fuld bevægelsesfrihed, mens du spiller uden at gå på kompromis med varmen. I de fleste tilfælde kan du undvære dine mellemlag, hvis du har iført dig en varmevest eller en base layer med indbygget varme.
Varmezoner indbygget
Varmetøjet fra Nordic Heat fungerer på den måde, at det har indbyggede varmezoner, der bliver opvarmet gennem et lille batteri i en specialsyet og diskret lomme, der er placeret, hvor den ikke generer. Fra varmezonerne breder en lun temperatur sig til resten af kroppen. Vesten er for eksempel inddelt i tre varmezoner, der består af tynde kulfibertråde, som er vævet ind i stoffet på både brystet og ryggen. Erfaringer viser, at det er netop disse områder, som er afgørende for vores kropstemperatur og velvære. Derudover er varme på brystet og ryggen optimal i forhold til spredning af varme til resten af kroppen. Serien af varmetøj fra Nordic Heat består desuden af en todelt base layer, såler, handsker og en lille håndvarmer, der også fungerer som en powerbank, som kan tanke din smartphone op med strøm undervejs – eller fungere som ekstra batteri til din varmevest.
En vest med varme – og design med kvalitet
Der er ikke noget mere irriterende end en ny jakke eller et par nye handsker, der allerede efter få dages brug begynder at give efter i syningerne, eller hvor pasformen stille og roligt går fløjten. Varmetøjet fra Nordic Heat er lavet af kvalitetsmateriale med friluftsmenneskers høje aktivitetsniveau for øje, og derfor er det designet til at bliver brugt igen og igen uden at komme til at se hverken slidt eller billigt ud. Derudover er det også designmæssigt lavet, så det passer perfekt ind i golfens verden, hvor den klassiske og elegante stil ofte er påkrævet.